Lysestager

For et halvt år siden var jeg forbi min “drejemester” en søndag eftermiddag og blev vist i teknikken til at lave lysestager.

Vi fik lavet en lysestage i kirsebærtræ, og en del grundlæggende dreje-læring bliv draget derfra.

Her er et billede af resultat af den undervisning. Det skal siges at jeg fik en del hjælp, teknikker til drejning, hvordan man holder de basale jern. Der blev talt om finish, olie behandling, pudsning og polering. Stort set alt det grundlæggende indenfor trædrejning.IMG_1547

De to bagerste klodser har så stået og ventede på deres tur. Det tog så et halvt år før dette skete.

Når man så går i gang uden en mester ved sin side, så opdager man hvor meget hjælp man egentlig have fået.

Ideen var at lave tre lysestager af kirsebærtræ, i samme form. Desværre havde jeg  lavet en lille uset fejl og ikke gjort hullet til lysmanchetten dyb not, hvilket resulteret i at lysmanchetten var for stor og krævede en del formning så dette ikke kunne ses. Det koblet med at “hovet” af lysestagen blev for “lille” så var der ikke meget plads til at bore et dybere hul til manchetten.

Den erfaring rigere gav så mulighed for at undersøge flere former af lysestager og min favorit form er nok valmue-formen.

Ført blev klodsen sat på drejebænken og rundet ned med et skrubjern.

skrubstålet bruges til at dreje emnet som er firkatet til rundt

skrubstålet bruges til at dreje emnet som er firkantet til rundt

Derefter blev der boret hul til manchetten og drejet til den ønskede form, hvor det meste arbejde er fortaget med mejsel, undtagen lige ved halsen af lysetagen som er taget med en skraber.

nu er formen djeret

Afslutningsvis blev den pudset med sandpapir, korn 120, 240, 400 og 800. To lag olie, dernæst hvid polerings masse (fin) efterfulgt af en Carnaubavoks behandling.

Det enedelige produkt

Under processen fik jeg ødelagt det ene stykke træ, formen var færdig og manglede at fjerne nogle små ujævnheder. Dette blev gjort med mejslen og fordi jeg ikke var helt forsigtig med denne fik den fat i træet og flænsede et godt stykke fra den. Så kan man lære det!

 

 

Reklamer

Drejning af penne

For en uge siden forsøgte jeg mig ud i et nyt dreje område, nemlig drejning af penne. Det er sjovere end lige forventet og nu er det blevet til 3 penne.

Første to gav en del læring, så den 3. blev lidt flottere efter min mening, men der er langt vej endnu.

Her er et billede af de første tre penne.

1. Slimline Satin Silver Pen i mahogni

1. Slimline Satin Silver Pen i mahogni

2. Slimline Satin Silver Pen i moseeg

2. Slimline Satin Silver Pen i moseeg

3. Slimline Satin Silver Pen i bøg

3. Slimline Satin Silver Pen i bøg

Her er en video om hvordan man laver en pen:

 

 

 

Weekend kursus i træarbejde

I midt november deltog jeg i et weekend kursus i træarbejde.

Formålet med kurset var at introducere en til middelalder træarbejde, hvor i sær knivskæfter, skeer og skåle af træ blev brugt.

Efter kurset kom der to filet knivskæfter, en drejet skål og en “ikke færdig” snittet ske.

Personligt var den største udfordring det at snitte skeen, udelukkende fordi det mindede mig om at skralde kartofler – ja ikke lige min favorit gøremål i køkkenet. Efter kurset læste jeg en del på nettet om at snitte skeer ud af træ, og har konstateret at det stykke træ som jeg brugte var for tørt og for hårdt. Træet der blev brugt var af sorten elm.

Derimod er elm fantastisk at dreje, og der kom ud af en elm klods en fin lille skål. Selvom der blev brugt en moderne, og på ingen måde middelalderlig drejebænk, så var måden klodsen blev sat på bænken samt de værktøj identisk med middelalderens.

Inden kurset havde mine børn ønskede at lave en stop-motion video og jeg søgte efter en app til mobilen som kunne opfylde dette. Denne app brugte jeg til at lave nedenstående video ud af, hvor man kan se skålen blive drejet.

Det jeg fik ud af kurset er at man med få værktøj og tålmodighed sagtens kan komme langt, og der er ikke altid behov for hverken eksotiske træsorter ej heller avanceret chunks og værktøj for at lave pæne ting.

Hvad er en bedekæde

bedekæde lavet af træ

muslimsk bedekæde, misbaha, lavet af træ

En bedekæde er et værktøj som består af perler på en kæde. Den bruges til holde styr på antal gentagelser af en bøn.

Bedekæder bliver brugt til bøn i mange forskellige religiøse traditioner, såsom islam, kristendommen, buddhisme og andre.

Antallet af perler varierer efter religion eller brug. islamiske bedekæder, kaldet “misbaha” eller “tasbih”, har som regel 99 eller 33 perler. Katolikker bruger “bedekransen”, med 59 perler mens østlige ortodokse kristne bruger en knudret udgave med primært 100 knop, hvortil der også findes varianter med 50 eller 33 knob. Buddhister og hinduer bruger en “mala” som normalt har 108 perler eller 27.

Greekerne er også kendt for at bruge en perlekæde der til forveksling ligner en muslimsk bedekæde, kaldet “Komboloi”. Denne “Komboloi” har et ulige antal perler, som regel én mere end et multiplum af fire, fx (4×4)+1, (5×4)+1.  Denne form for perlekæde har ikke nogen religiøst formål.